Ofte stillede spørgsmål

Hvad er praktisk tøj/påklædning?

Hvis vejrudsigten viser sol, så koordiner og hav 1-2 fælles solcreme med alle kan bruge – 20 bøtter på ladet er unødvendigt. Ser det derimod ud til at dagen byder på en eller flere byger, så husk en tør trøje, regnslag eller lignende. Regndans er sjovt i starten, men efter et par timer drivvåd, kan det være rart at kunne få en tør trøje på. Medbring jeres ting i en plasticpose og IKKE jeres nye Gucci taske. ALT bliver snavset, vådt og trampet på!

Hvordan må vi pynte vognen?

Vi glæder os til at se jeres kreative påfund! Husk, i kun må hænge pynten op med strips – dvs. ingen tape, gaffa, ståltråd, lim eller andre metoder til fastgørelse.

Vi medbringer strips.

Hvem styrer musikken?

Fra ladet styrer i selv musikken, så husk en telefon eller lignende og udvælg på forhånd klassens DJ, der er klar fra start med den fedeste playliste.
I kan koble telefonen op til anlægget via AUX-stik eller Bluetooth.

Hvem rydder op?

Vores chauffører rydder op undervejs og når turen er slut – kapsler, glasskår, iturevne dåser, etc., kan meget hurtigt ødelægge dagen, hvis man er uheldig. Vi møder altid op med rene biler. 

Hvad med mad?

Husk også en frokostpause. Slå evt. to familier sammen, og hold en frokost – f.eks. med grill i haven. Det kan hurtigt blive mange timer kun med vandmelon og jordbær dyppet i chokolade. Husk, badepause hvis vi kommer forbi en sø, havet, et springvand eller lignende – I skal jo have bølger i huen.

Hvad med overdækning?

Vi ønsker selvfølgelig ikke, at jeres studenterkørsel skal ødelægges af regn og dårligt vejr. Derfor er alle vores vogne udstyret med praktisk overdækning. Det betyder, at jeres studenterkørsel kan blive en succes uanset vejr. Derudover spiller overdækningen også en sikkerhedsmæssig betydning, da den gør, at I ikke stikker hovederne for højt op.

Er bilerne miljøzone godkendt?

Alle vores studentervogne er miljøzone godkendt, hvilket giver dem tilladelse til at køre alle steder. Det betyder, at I selvfølgelig kan besøge alle fra klassen – også dem i de store byer.

 

Hvad med sikkerheden?

Vi vil selvfølgelig sikre os, at alle jeres minder fra studenterkørslen bliver positive. Derfor sørger vi hele tiden for, at sikkerheden på studentervognene er i top. Vognene lever op til alle lovmæssige krav, og de bliver hele tiden vedligeholdt af fagfolk og mekanikere, så I (og jeres forældre) trygt kan nyde jeres fest.